Ny Skolevogn

Vi har travl og har derfor været nødt til at få en ny skolevogn.

Den sidst tilkomne skolevogn er en VW Polo 1.0 TSI, Highline med masser af godt udstyr og super udsyn hele vejen rundt. Bilen er let at køre og en fremragende by- og landevejsbil.

Vi har fyldt vores pladser til personbil indtil d. 20/2-2019. Her er der pladser endnu. Så overvejer du at tage kørekort hos os, vil vi opfordre til at tilmelde dig i god tid, så vi kan være sikre på at tilbyde dig en plads.

Gå ind i Shoppen og køb din plads.

 

Nye tider i køreskolen…

Nye teoritider efter sommerferien 2018:

Efter sommerferien starter teori til personbil, mandag og onsdag, kl. 16 i stedet for hidtil kl. 17.
Det betyder at du kan komme til teori inden du tager hjem fra skole/arbejde og i de fleste tilfælde kan nå at få en (stadig) varm aftensmad når du kommer hjem.
Det betyder også at de mange elever fra oplandet ikke skal bruge så meget spildtid inde i byen inden teori.
Vi håber at vi kan tilfredsstille vores elevers behov og efterspørgsel på denne måde.
God sommer.
Riis & Co.

Kørekort til 17-årige

Den 1. januar 2017 startede en 3-årig forsøgsordning, hvor man som 17-årig kan tage kørekort, og derefter køre bil sammen med en erfaren bilist som ledsager, til man fylder 18 år.

På den måde får den unge bilist træning i at køre bil sammen med en voksen, der kan hjælpe og give gode råd undervejs.

Først når man er fyldt 18 år, må man køre bil alene.

Både den 17-årige og den voksne ledsager skal opfylde en række krav for at måtte køre sammen.  Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne, så træningen bliver både lovlig og sikker.

Baggrund

Baggrunden for forsøgsordningen er, at erfaringer fra udlandet viser, at unge, der har øvet bilkørsel med en ledsager som 17-årige, bliver mere sikre bilister, når de må køre alene som 18-årige.

Forsøget vil blive evalueret både løbende og ved dens afslutning. På baggrund af resultaterne bliver det senere besluttet, om ordningen skal gøres permanent eller om der fx skal laves ændringer.

Læs mere om kørekort til 17-årige

Riis Køreskole Kørekort til bil